DKF-miljø


DKF's politik på området
DKF skal arbejde for, at gøre medlemmerne bevidste om ansvarlig og hensynsfuld benyttelse af og færden i naturen. DKF skal arbejde for, at gøre kano- og kajaksporten så miljøvenlig som mulig. Det skal gøres ved at vi tilbyder kurser/ seminarer for miljønetværket.
DKF vil på vegne af og i samarbejde med kredse og klubber sikre medlemmernes adgang til 'egnet ro-vand' og et internationalt rostadion. Dette skal bl.a. gøres ved at deltage aktivt i Friluftsrådets og DIF's arbejde for offentlighedens adgang til naturen, og ved at benytte den opnåede hørings- og klageret vedrørende adgangsregler og sejladsregulativer. DKF skal således fortsat være en aktiv part i debatten for at sikre varetagelsen af kano- og kajaksportens overordnede natur- og miljømæssige interesser, herunder retten til sejlads på danske søer og vandløb
DKF opfordrer klubberne til at drøfte miljøhensyn og naturhensyn med udgangspunkt i DIF's miljøkodeks og Friluftsrådets "Friluftspolitiske handlingsplan".

Mål
1 at sikre at DKF giver medlemmerne information om de nødvendige natur- og miljøhensyn ved sejlads på og færdsel ved de danske vandløb/søer/farvande.
2 at sikre at de aktuelle sejladsregler for de danske vandløb/søer er tilgængelige for DKF's medlemmer på vores hjemmeside under "Hvor må jeg ro".
3 at fastholde og udvide sejladsmulighederne på de danske vandløb for DKF's medlemmer.
4 at invitere miljønetværket i DKF til et årligt seminar eller kursus.

Medlemmer
Hvem der er medlem af miljøudvalget kan du se her under "Generelt" -> "Kontaktpersoner" på DKF's hjemmeside www.kano-kajak.dk
Alle officielle henvendelser til miljøudvalget skal ske gennem DKF´s sekretariat.

Valg af medlemmer
Miljøudvalget består af Miljøudvalgsformanden, der vælges på DKF´s Årsmøde samt en repræsentant fra hver af de fem kredse. Kredsrepræsentanterne vælges på de respektive kredses generalforsamlinger.

Funktion/opgave/ansvarsområder
MU's opgave er at varetage DKF's miljøarbejde i overensstemmelse med den vedtagne politik og handlingsplaner, besluttet af bestyrelsen.

Arbejdsform
MU holder møde efter behov normalt 4 gange årligt.

Rettet 3.7.2004


  
Kano- og kajakklubben "361" · Nybrovej 361 · 2800 Lyngby · Tlf.: 45 87 89 27 · E-mail: kontoret@kanoklubben361.dk · Kontortid: Tirsdage kl. 19.30 - 21