Sejladsregler

Bagsværd Sø må du ro i kano/kajak uden motor hele året.
Robane nr. 1- 4 er forbeholdt baglænsroerne og vi må ikke ro der. Bane nr. 5 - 6 er for kano-/kajakroere.
Når banerne krydses skal det ske hurtigt. Husk, baglænsroerne ror "retur" på bane "nr. 0". 
Gåseholm (øen) har en fredningsperiode fra 15.4. - 31.7., hvor du ikke må gå i land på øen og du skal holde dig 50 m fra øen når du ror.
Link til reglerne:   http://www.gladsaxe.dk/Files/Filer/dokumenter/kultur og fritid/Grønne_områder/Reglement Bagsværd Sø.pdf

Lyngby Sø må du ro i kano/kajak uden motor hele året.
Lille Dimon og Store Dimon (øerne) og hele den nordlige bred har en fredningsperiode fra 15.3. - 15.6., hvor du ikke må gå i land på øerne og nordbredden. Husk, at åkanderne er fredede og ikke må plukkes.
Link til reglerne:  http://www.ltk.dk/show.asp?id=1504

Mølleåen/kanalen må du ro i kano/kajak uden motor hele året. Det er tilladt at gå i land på den del af den nordlige bred der ejes af Lyngby-Taarbæk kommune. På Frederiksdal skovdistrikts del af den nordlige bred må man kun gå i land indtil hegnet ved Kobroen. 
Sejladsregler for vandløb i Københavns amt: Dokument Sejladsregler KBH amt (84 kb)

Furesøen / Farum sø - her må du ro i kano/kajak uden motor hele året. Det er tilladt at gå i land på Københavns statsskovdistrikts del af bredderne. Der er et antal landgangspladser, hvor overnatning i kanoer og små telte er tilladt. Der kommer nye regler fra dristriktet snart (juni 2004). For Farum sø betyder de nye regler ændringer for klubbens medlemmer.
Link til reglerne: http://www.skovognatur.dk/

Der er flere sejladsregler på DKF's hjemmeside http://www.kano-kajak.dk/
        
Kano- og kajakklubben "361" · Nybrovej 361 · 2800 Lyngby · Tlf.: 45 87 89 27 · E-mail: kontoret@kanoklubben361.dk · Kontortid: Tirsdage kl. 19.30 - 21