Kraftcenter Gladsaxe

Kraftcenter Gladsaxe er et projekt mellem kano- og kajakklubben 361, Nybro-Furå kano- & kajakklub samt Gladsaxe Kano og Kajakklub. Hensigten er at skabe en naturlig og effektiv fødekæde til det danske landshold. En fødekæde, hvor vi skal skabe rammerne for børn og unge, der har lyst til at prøve kræfter med en sej sport.

 


Kraftcenter Gladsaxe er godkendt af vores forbund, DKF, og en del af Team Danmarks nye måde at organisere vores sport på. Vi har taget det fulde spring, og har tilknyttet tre faste trænere, henholdsvis Knud Krag, Jarl P. Jacobsen. Der vil blive udsendt ugentlige træningsanvisninger samt planer måneder i forvejen.

For at blive aktuel til kraftcenteret skal man indstilles af sin egen klubtræner. 
Træneren vurderer den enkelte roer ud fra talent, træningsflid, ambitioner og aftaler herefter med den enkelte roer og kraftcentertrænere, i hvilket omfang samarbejdet skal være.

Det er også muligt at blive tilknyttet gennem en anden klub end de tre nævnte. Hvis dette er aktuelt betaler den pågældende klub et beløb for sin roer – nærmere anvisning kan rekvireres.
Vi har lige for tiden 14-15 seriøse roere tilknyttet.


Klubberne råder over træningsrum med kajak-ergometre og et udvalg af lidt ældre maskiner til styrketræning, som kan benyttes hele året. Endelig kan en løbetur i den pragtfulde natur omkring klubberne varmt anbefales!

Hvis du vil vide mere, kan du maile til 361, eller Kraftcentertræner


Kano- og kajakklubben "361" · Nybrovej 361 · 2800 Lyngby · Tlf.: 45 87 89 27 · E-mail: kontoret@kanoklubben361.dk · Kontortid: Tirsdage kl. 19.30 - 21