Kajakkursus

Vi afholder hvert år 2 kajakkurser: Et i maj og et i august. I 2010 afholder vi 3 intensive kurser, hvor størstedelen af kurset foregår henover en week-end.

Kurserne er kun for personer i god fysisk form, med god balance -kurset er krævende og meget intensivt. Det er ikke en forudsætning, at man har prøvet at ro kajak før. Medbring mindst 3 sæt rotøj pr. dag - og en stor plastpose til vådt tøj...  Kan du ikke følge med fremdriften på holdet, kan du efter instruktørernes vurdering blive henvist til et senere hold.

Majholdet i 2010 har ingen ledige pladser (pr. 8.5.10). Kurset afvikles fredag d. 28. maj, lørdag den 29. maj og søndag den 30. maj + tirsdag den 2. juni og torsdag den 4 juni (Fredag 17-21, lørdage og søndage kl. 10-17, tirsdag og torsdag kl. 18-21).

Juniholdet i 2010 har lige nu ingen ledige pladser (pr. 8.5.10). Kurset afvikles fredag d. 11. juni, lørdag den 12. juni og søndag den 13. juni + tirsdag den 15. juni og onsdag den 16 juni (fredag 17-21, lørdage og søndage kl. 10-17, tirsdag og onsdag kl. 18-21).

Augustholdet i 2010 har lige nu få ledige pladser (pr. 8.5.10). Kurset afvikles fredag d. 20. august, lørdag den 21. august og søndag den 22. august + tirsdag den 24. august og torsdag den 26 august (fredag 17-21, lørdage og søndage kl. 10-17, tirsdag og torsdag kl. 18-21).

Du kan reservere plads på hold i 2010 ved at betale 1.300 kr. til klubbens konto i Nordea regnr. 5507 konto 3200 102 028 og skrive dit navn + kajakkursus i oplysninger til modtager samt sende en mail til klubben til kontoret@kanoklubben361.dk med oplysning om dit navn, fødselsdato, adresse og telefonnummer.

Vær opmærksom på at den samlede betaling for kajakkursus, indmeldelse, kontingent og nøgle er 3.300 kr. ved deltagelse i forårshold for 2010. 

Der er 10 kursister på hvert kursus. Pladserne på holdene besættes efter først-til-banken princippet, så du er sikret plads så snart du har betalt.

Hvorfor et kajakkursus?

Målet med et begynderkursus i kajakroning er, at du bliver fortrolig med kajakken, teknikken og området, så du efter kurset er i stand til at tage ud at ro på egen hånd. For at tage alene ud skal du være ”frigivet”.

For at blive frigivet skal du efter endt kursusforløb som minimum have roet 50 km, og du skal have bestået forskellige prøver, f.eks.: Tømning af kajakken, 600 m svømning i Bagsværd Sø (uden svømmevest), makkerhjælp (hvordan du hjælper en medroer, der er faldet i vandet, op i kajakken igen). Ud over dette, vil instruktørerne også vurdere subjektivt under hele kursusforløbet om den enkelte kursist skal frigives eller ej. Alle prøverne gennemføres under kursusforløbet, og vi ror minimum 50 km. Du skal kunne svømme for at deltage på kurset! Du bør ligeledes være i rimelig god form, da det ellers vil være svært eller umuligt for dig at gennemføre kurset, se ligeledes ovenfor.

Vores mål er at vi efter endt kursusforløb kan frigive vores kursisterne på EPP2 niveau. Se mere om kravene hertil samt uddannelsesstruktur på http://www.kano-kajak.dk under punktet Euro Paddle Pass.

Kajakkurset forløber over 5 lektioner. Under første lektion får du en introduktion til kajakken, og du kommer ud og ro foran klubben. De følgende lektioner vil du ro længere ture på Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Mølleåen og gennemgå de ovenfor nævnte prøver. Derudover bliver du instrueret i den optimale roteknik bl.a. for at undgå skader, og vil blive rettet individuelt.

Der kommer 2-6 instruktører og hjælpere hver gang. Efter endt træning plejer vi at hygge os i klubhuset med kaffe, som klubben giver, og kage, som vi tager med på skift.

Hvordan kommer jeg på kursus Kontakt klubben

Hvad er kano- og kajakklubben 361 Hvem er vi?

Motionsafdelingen

Kano- og kajakklubben "361" · Nybrovej 361 · 2800 Lyngby · Tlf.: 45 87 89 27 · E-mail: kontoret@kanoklubben361.dk · Kontortid: Tirsdage kl. 19.30 - 21